Som overskriften måske kan hentyde til, er jeg ikke bogstaveligt talt gået helt i fisk, ihvertfald ikke mentalt, men jeg kunne måske efterhånden godt være bange for at udvikle gæller, hvis man skal tro ordsproget; “Man bliver hvad man spiser”!

Jeg har altid godt kunne lide fisk, men har ikke været vant til at det var en del af dagligdagen, hverken før, under eller efter min 3½ års uddannelse, der netop har gjort mig klog på fiskens gode egenskaber for kroppen, og nærmest blev tilbedt som kostens antiinflammatoriske Gud(inde). Jeg har prædiket det for mine klienter, borgere, venner og familie – skjult gennem De 10 Kostråd – Men hvorfor fanden har jeg så ikke selv efterlevet det??

Ja, godt spørgsmål, det nemme svar er, at jeg ikke har været villig til at lave flere måltider til aftensmaden, da min mand bestemt ikke bryder sig om fisk og derved heller ikke et godt forbillede for ungerne; for når han ikke har ville spise det, hvorfor skulle de så? Det næste er at jeg selv har lidt en modstand for at det smager for meget af fisk og derfor har holdt mig til det jeg kendte(Man er vel et vanemenneske) og det sidste er egentligt bund ærligt, at jeg altså hellere vil have en bøf!! Sagde jeg virkelig det?!

Gud bevare mit omdømme, så har jeg da spist både laks, makrel, tun og rejer (Okay, det er et Skaldyr) til frokost, og til tider også til aftensmad, når jeg har haft aftenvagter – her er det bare nemt, hurtigt og SUNDT (Jeg har opretholdt min sundefacade 😉 ) Jeg har da også lavet laks og hjemmelavet fiskefilet (Som manden og vennerne selv har været på havet og fange – pudser lige glorien igen) til aftensmad og været med familie og venner ude og spise Sushi; Der er flere letoptagelige(dårlige kulhydrater) end fisk, men lidt har vel altid ret.

Jeg har altid på personligt og fagligt plan været modstander af strenge diæter, da man på den måde hurtigt kommer til at udelukke fødevarer der bidrager med vigtige vitaminer og mineraler, men aldrig været modstander af De 10 kostråd, eller at forsøge sig frem til hvad virker for en selv, men i samarbejde med læge og en kostfaglig(Her menes ikke en der har taget et 10 ugers kursus). Det er vigtig man ikke bare kaster sig ud i alt muligt da det kan have konsekvenser i forhold til medicin eller direkte på sygdommene, men at man lytter til og informer de fagkyndige.

Jeg har som de fleste ved brugt 3½ år på, at få en masse viden omkring ernæring og sundhed uddannelses mæssigt, undervejs også praktisk ved studierelevante jobs og efter endt uddannelse 2,5 års erfaring inden for feltet. Men jeg har alligevellet spurgt min Neurolog til råds om hvilke anbefalinger han ville give udfra mine risici i forhold til følgesygdomme, mine blodprøver og omfanget af min sygdom i det hele taget. Derudover har jeg haft en fantastisk underviser(har også været ansat af ham) på studiet, som min gamle studiegruppe stadigvæk har kontakt med. Her var jeg også så heldig, at han på 0,5 kunne give mig en masse relevant omkring kosten og Sclerosen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget endegyldigt svar på hvad Sclerosen skyldes eller noget bevis for, at noget mad er bedre end andet i forhold til Sclerosen, men man ved at B- og D-vitamin, har en sammenhæng til Sclerosen. Jeg har aldrig fået påvist mangel på disse to og heller ikke i de nye prøver, men alligevel er jeg blevet anbefalet diverse kosttilskud – Disse har jeg også altid haft et ambivalent forhold til; virker det, hvor meget for meget skal man indtage, før det skader frem for at gavne og er det nødvendigt!? JA, det er nødvendigt for nogen mennesker, MEN tag en snak med din LÆGE!

Jeg er begyndt på Multivitamin(Bare for en sikkerheds skyld i følge lægen), Kalk med tilsat D-vitamin(Pga øget risiko for knogleskørhed), HUSK(For at klargøre min mave til Sclerosemedicinen, samt at det kan medvirke til at sænke mit kolesteroltal(Også en følge af Sclerosen, men det er ikke så højt så at jeg skal i medicinsk behandling og det kunne også skyldes, at jeg 4 dage før min blodprøve drak mig fuld, som en anden teenager) og sidst men ikke mindst Fiskeolie (For at øge indtaget af Omega-3, som menes at have en antiinflammatorisk modstandskraft).

Mine kosttilskud står ikke alene eller i stedet for et sundt og nærende måltid. Jeg har lavet en pagt med mig selv om at jeg skal spise fisk til frokost HVER DAG, foruden mine 1,5-2 liter vand, 4*100 g grøntsager og 2*100 g frugt, kun fuldkornprodukter og kun slik, kager og sodavand ved særlige lejligheder med andre ord: foruden De 10 kostråd. Midt i min søgen og afprøvning lykkedes det at finde en ret med fisk, min mand kunne spise og det var endda en FISKESUPPE :O Den er god til børn og voksne der skal lærer at spise fisk.

Det var et meget teknisk indslag i dag, men ikke desto mindre vigtigt for mig at synliggøre, at det også er besværligt at navigere i de mange diæter, kostråd, kosttilskud osv selvom man er uddannet og arbejder indenfor feltet.

Med viden fra min Neurolog, min gamle underviser, min egen viden og erfaring er jeg så småt ved at finde en balance mellem De 10 kostråd, med fokus på madens antiinflammatoriske egenskaber og et normalt børnefamilie liv, så ungerne ikke bliver madforskrækket.

Med fare for at støde en hel masse, skal jeg skynde mig at sige det ikke kommer til at handle om mine private sexpræferencer – dem bevarer jeg netop private.

🙂 !SÅ LÆS I BLOT VIDERE! 🙂

Multiple Sclerose har mange ansigter, mange navne og mange forkortelser. Jeg er som tidligere nævnt, blevet diagnosticeret med Attakvis sclerose. Det betyder, at mine attakker kommer i perioder; sygdomsudbrud, og resten af tiden har jeg en frisk periode. Umiddelbart har jeg den “godartet”  – tænk sig en sygdom, kan være det!?. Dvs. at den forhåbentligt aldrig kommer til at medfører besværligheder eller funktionsproblemer af nogen særlig art; Og hvem definere så om det har en særlig betydning for en!? Det er jo nemt nok at sige, hvis man ikke selv er ramt af sygdommen.

Den mest anvendte forkortelse er MS og det betyder på dansk: “Mange ar”. Så nu har jeg ikke kun de synlige ar efter diverse operationer og klodsethed, nu har jeg også indvendige “synlige” ar – ihvertfald på en MR scanning. Derudover sætter sygdommen sig også i ens psyke og det føles som om Sclerosen også gennem huller den. Så “Mange ar” er jo egentligt en rigtig god definition – men det gør den ikke mere forståelig. Nogen kalder OS med den Attakvise form “Usynlige Scleroseramte”, forkortet US – kun for nemhedens skyld. Denne definition er jo også meget rammende og beskriver meget godt, at os med den “godartet” form er syge, men uden andre kan se det med det blotte øje. Lidt ligesom med psykiske lidelser. Dette er mega frustrerende, og kan gøre det ekstra svært for pårørende at forstå de kriser man kan ramme, da kun jeg føler forandringerne både fysisk og psykisk. De opdager det først den dag, hvor et af de større attakere rammer, hvor balancen er svær at styre, trapperne svære at bestige, jeg pludseligt ikke kan følge med i raskt tempo, mit øje driller og synet bliver tåget, må hvile mig pga smerter eller den overvældende træthed der rammer, som et lyn fra en klar himmel.

Misforstå mig ikke jeg priser mig lykkelig(Mærkeligt at sige det om en sygdom), for at jeg har den milde/usynlige form, dette gør det trods alt nemmere for mig, børnene, manden og resten omkring mig, da vores liv ikke skal slå en kolbøtte i fysisk forstand. Men ikke desto mindre har jeg behov for at være åben omkring min sygdom – det er IKKE for at få medlidenhed eller opmærksomhed, men blot en famlen i tågen efter forståelse og måske accept!? Hvem ved, én dag i fremtiden er begge opnået?

Når tilbage til forkortelserne – Det ville da være noget sjovere at det var min SM mappe, og dette havde med garanti givet mig 12 med pil op i Dansk i gymnasiet. Min dansklærer havde(har?) initialerne SM og hun var svært begrestejet, hver gang en af os kunne få selv den mest uskyldige tekst analyseret over i noget der havde med SEX at gøre. Dette fandt vi hurtigt ud af og VUPTI karatkeregennemsnittet i dansk på Fr.værk Gymnasium steg 😉 Så min mappe havde uden tvivl gjort min dansklærer stolt.

Når men igår valgte vi herhjemme at gøre forkortelsen MS noget mere børnevenlig, da jeg sad og læste en tegneserie om ang. MS henvendt til drenge. Så mens jeg læste den sammen med min 5 åriget søn, valgte vi at kalde det Mors Sygdom. Disse ord er MEGET nemmere at udtale både for mig, men også mine børn.

Titlen blev også pludselig meget personlig og gav mig følelsen af at det er MIN sygdom; Jeg bestemmer selv hvor meget den skal have lov at styrer, forvolde problemer og i det hele taget hvor meget plads den skal have i mit, mine børns og mands liv – tænk en lille knægt på 5 år kan være med til at simplificere sygdommens titel så meget, selvom sygdommen er så uoverskuelig <3

Ud over at ordene rimer; Flower – Power, så giver det ikke desto mindre mega god mening for mig i disse dage, at disse to ord klinger godt sammen.

Jeg er blevet overvældet med blomster, biotur og chokolade efter mine kære nære fik beskeden om min sygdom.
Alle tingene er kommet med de fineste ord på kort og ikke mindst de bedste tanker fra de mange afsendere.
Og selvom alle har svært ved hvad de skal sige og gøre i situationen, jamen så får de det sagt med blomster – det varmer, trøster og blomstrer i mig(og huset😉).

Ved modtagelsen af blomsterne give det en opblomstring af power, og at jeg – underforstået hele mit netværk, at vi nok skal klare den, vi skal nok komme til at føle os “normale” igen; på et tidspunkt ihvertfald.
Selvom blomster dør hen, chokoladen bliver fortaget og bioturen overstået, så står tankerne og orderne bøjet i blinkende neon på min nethinde – det ikke kun synsnervebetændelsen der spiller et puds, men også min overvældethed over den kæmpe opbakning jeg/vi har modtaget og vi fremadrettet kan være sikker på, der til tider kan krølle mig sammen i tårer😢😍

Selvom jeg til tider fyrer en ordentligt omgang munddiaré af i ørerne på mine nærmeste, jamen så er jeg sku blevet mundlam over den nye livssituation jeg skal forholde mig til og ligeså vel den kæmpe opbakning❤
Så i dag går mine tankekrafter på alle der er der for os i vores svære tid, og som sørger for at skabe positive opblomstringer🌸🌼

“MAKE LOVE – NOT WAR”

For en uge siden ændret mit livs sig. Ikke kun mit, men også min families! Fustrationer, tanketomhed, tankemylder, bekymringer, angst, vrede og skrækscenarier har fyldt den sidste uge og vil være der resten af vores liv, men alfa omega er, at jeg/vi skal lærer at leve med det – vi skal fungere i verden der ufortrødent forsætter, vi skal finde os tilrette i en ny hverdag, en hverdag vi aldrig regnede med at skulle ramme os. Men det ramte, det ramte kl 13 fredag d. 8.9.17! Og det kan ikke gøres om, min kontrol over mit liv røg.
Jeg fik en diagnose på en kritisk kronisk sygdom: SCLEROSE var dens navn. En ting er sikkert jeg er stadigvæk Tajanna, men med en sygdom, jeg er ikke en sclerosepatient, det er ikke sygdommen der skal definerer hvem jeg er, selvom den det næste lange stykke tid bestemmer over min hverdag, pga opstart på livslangbehandling og opfølgning.
Den sidste uge kan bedste beskrives som at se på sig selv i en kørende bils sidespejl, hvor jeg føler jeg står stille men alle omkring mig farer afsted. Min kontrol er mistet og jeg har fornemmelsen af, at jeg bare ser på mit liv udefra – alle andre styre det – styre mit liv!
Det er den vildeste og mest urealistiske rutchebanetur og den er kun lige begyndt – hvis jeg kunne refunderet jeg min billet. Jeg dør ikke af sygdommen men dens uforudsigelighed og mit kendskab til sygdommen via arbejde gjorde at jeg ikke hørte noget af samtalen efter lægen sagde Sclerose. Det gjorde min mand og han forsøger at hold mig fast i virkeligheden og bliver ved med at remse alt det positive op, som lægen sagde. Den ene dag føler jeg at jeg kan klare hele verden, den næste dag føler jeg at jeg aldrig skulle have været stået op, verden er så stor og uoverskuelig.
Jeg føler det mega uretfærdigt at jeg skulle rammes, men samtidig lykkelig over at den ikke ramte dem jeg har kær.
Men at se den smerte jeg påfører min mand, min mor, mine søskende, resten af familien, svigerfamilie, venner og ikke mindst mine børn, der har svært ved at forholde sig til det hele, men prøver at være stærke over for mig – giver mig dårlig samvitighed. Som om man ikke havde nok følelser at holde styr på.
Lige nu er jeg sluppet fri fra det danske sundhedsvæsen ihvertfald frem til den 6.10, og herefter er jeg i deres klør igen. Jeg skal prøve at stå på egne ben, prøve at få styr på mit liv, prøve at navigere i en ukendt verden. Og da lægen spurgte i onsdags om jeg var klar til at blive sluppet midlertidigt, var jeg sikker på jeg var, i dag er jeg overhovedet ikke sikker. Og det gør det nok ikke nemmere, at det er ugedagen for ændringen af resten af mit liv.
Derfor har jeg brug for åbenhed omkring det og brug for at komme af med lidt af mit tankemylder, så mit hoved ikke springer.
Overstående er kun en brøkdel af et udpluk fra mit tankemylder🙊🙉🙈💩💊