Endnu et indlæg om mad på godt og ondt.

Jeg er vel blevet farvet af min uddannelse, men er også madglad, eller jeg var madglad.

Jeg holder stadigvæk ret meget af at lave mad, bage kage og bare bruge tiden i køkkenet, men desværre er lysten til at spise det efterfølgende bare ret meget væk. Det positive er, at jeg har lidt depoter, der ikke tager skade af at blive brugt lidt, men det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, sundt eller rart.

Jeg har svært ved at overskue tingene, holde koncentrationen og huske tingene efter jeg fik min diagnose; Jeg kan bare ikke få styr på tankerne!!

En uge efter jeg havde fået min diagnose, skulle vi til Svigermor og spise – jeg ville overraske med en dessert – en dessert jeg havde lavet mange gange før, men jeg kunne pludselig ikke huske rækkefølgen: byttet om på en simpel ting som æggesnapsen og de luftige æggehvider, som jo så betød, at desserten blev meget tung. Det irriteret mig og fik mig til at knække sammen i gråd. Den var dog spiselig og min madglade mand kvalte sig selv i to; måske bare for at gøre mig glad, måske, men det gjorde mig dog alligevel lidt glad!?

Det værste var i torsdags/fredags, hvor jeg står og laver manden og datterens madpakker, jeg observere godt, at jeg kun efterlader en skive rugbrød, og minder mig selv om at det skal jeg huske at købe i løbet af dagen. Fredag morgen skal manden lave madpakke til datteren – HOV JEG HAVDE IKKE KØBT RUGBRØD. Manden smører den ene skive der var, giver lidt grøntsager med og en 20’er til kantinen. Da jeg henter hende fra skole siger hun, mor jeg er sulten – Når for den, var der ikke noget du kunne lide i kantinen? Mor, kantinen var lukket, så jeg kunne ikke købe noget.! Når ja, havde jeg ikke også læst det på Forældreintra i løbet af ugen? Jo det havde jeg, men havde ikke bidt mærke i det, da hun aldrig har brugt den til andet end en mælk!!! Og datteren havde måtte forklare vennerne og lærerne, at mor og far nok havde glemt det fordi de har så travlt efter, mor har fået at vide hun har en sygdom. VERDENS DÅRLIGSTE MOR, med en mega dårlig samvittighed blev lige en realitet! Det må og skal ikke ske!

Åndsvagt at det betyder så meget, men det er en frihed jeg har haft, at jeg godt kunne lave mad både med og uden opskrift, nu desværre kun efter opskrift – både fordi jeg ikke kan overskue selv at opfinde den dybe tallerken, men også fordi jeg ikke kan holde koncentrationen, så jeg skal have en slavisk plan jeg kan følge.

Det kan tælles på to hænder(Hvis ikke én), hvor mange “RIGTIGE” måltider jeg har indtaget, og de er indtaget i selskab med familie og venner, det betyder meget, at fokuset ikke ligger på maden. Men da jeg jo er et forbillede for mine unger, hjælper det jo ikke, at jeg sidder og stikker til maden og det giver et ekstra psykisk pres hvilket øger kvalmefornemmelsen og gør det endnu sværere, at få maden i maven, hvor den jo skal ned før den gavner. Derfor er det nemmere når vi ikke kun spiser os 4, så er fokus nemlig også væk fra mig!

Jeg er sådan en der bliver mæt(Fyldt op) mens jeg tilbereder mad, og jo længere tid jeg anvender i køkkenet af gangen på at producere et måltid, jo mindre appetit har jeg tilbage, derfor er vi herhjemme begyndt at købe mad fra RetNemt(Nej det er ikke en reklame!), da de levere til hoveddøren, med alle råvare, samt opskrifter. Vi har valgt måltiderne kun må tage 30 min at forberede, da min mand så også gider at lave mad, hvilke gør at jeg kan spise lidt mere når han tilbereder det(unfair fordeling, når han nu også passer et fuldtidsjob, skal passe på mig og ungerne og ofte også står for det huslige, men desværre sådan det ser ud lige nu). Men endnu bedre gør det også at jeg kan overskue at lave maden nogen dage, men samtidig også at vi ikke skal bruge en masse tid på indkøb osv, tid vi så kan tilbringe sammen alle 4 <3

Igår havde min lillebror og lillesøster inviteret mig ud til søskendehygge, hvor vi spiste og drak sodavand(Jeg protieret, at det var her jeg havde lyst til at bruge min “syndekvote”, og at den så stod på vand resten af dagen), jeg fik tid til mig, og tid med mine søskende, det gav bonus på overskudskontoen!

Overskudet blev brugt til at lave henkogte pærer og Gelatte til søde venner om aften. Aften stod på børn(På godt og ondt), burgere(jeg fik desværre kun lige godt og vel ½ klemt ned – ligegyldig viden, men sætter det meget godt i perspektiv, hvad det er jeg kæmper med), brætspil og afsluttet med en disney film, hvor alle havde kastet sig i sofaen!!

I dag søndag er en rigtig søndag og energi/overskudskontoen er tom, men alligvel brugt helt perfekt med en langsom opvågning, rens af ande- og kaninbur, en Gelatte samtidig med en rundtur i Plantorama og nu udfladning på sofaen.

!Andre lever for at spise, lige nu spiser jeg for at leve!

PEACE OUT

Som overskriften måske kan hentyde til, er jeg ikke bogstaveligt talt gået helt i fisk, ihvertfald ikke mentalt, men jeg kunne måske efterhånden godt være bange for at udvikle gæller, hvis man skal tro ordsproget; “Man bliver hvad man spiser”!

Jeg har altid godt kunne lide fisk, men har ikke været vant til at det var en del af dagligdagen, hverken før, under eller efter min 3½ års uddannelse, der netop har gjort mig klog på fiskens gode egenskaber for kroppen, og nærmest blev tilbedt som kostens antiinflammatoriske Gud(inde). Jeg har prædiket det for mine klienter, borgere, venner og familie – skjult gennem De 10 Kostråd – Men hvorfor fanden har jeg så ikke selv efterlevet det??

Ja, godt spørgsmål, det nemme svar er, at jeg ikke har været villig til at lave flere måltider til aftensmaden, da min mand bestemt ikke bryder sig om fisk og derved heller ikke et godt forbillede for ungerne; for når han ikke har ville spise det, hvorfor skulle de så? Det næste er at jeg selv har lidt en modstand for at det smager for meget af fisk og derfor har holdt mig til det jeg kendte(Man er vel et vanemenneske) og det sidste er egentligt bund ærligt, at jeg altså hellere vil have en bøf!! Sagde jeg virkelig det?!

Gud bevare mit omdømme, så har jeg da spist både laks, makrel, tun og rejer (Okay, det er et Skaldyr) til frokost, og til tider også til aftensmad, når jeg har haft aftenvagter – her er det bare nemt, hurtigt og SUNDT (Jeg har opretholdt min sundefacade 😉 ) Jeg har da også lavet laks og hjemmelavet fiskefilet (Som manden og vennerne selv har været på havet og fange – pudser lige glorien igen) til aftensmad og været med familie og venner ude og spise Sushi; Der er flere letoptagelige(dårlige kulhydrater) end fisk, men lidt har vel altid ret.

Jeg har altid på personligt og fagligt plan været modstander af strenge diæter, da man på den måde hurtigt kommer til at udelukke fødevarer der bidrager med vigtige vitaminer og mineraler, men aldrig været modstander af De 10 kostråd, eller at forsøge sig frem til hvad virker for en selv, men i samarbejde med læge og en kostfaglig(Her menes ikke en der har taget et 10 ugers kursus). Det er vigtig man ikke bare kaster sig ud i alt muligt da det kan have konsekvenser i forhold til medicin eller direkte på sygdommene, men at man lytter til og informer de fagkyndige.

Jeg har som de fleste ved brugt 3½ år på, at få en masse viden omkring ernæring og sundhed uddannelses mæssigt, undervejs også praktisk ved studierelevante jobs og efter endt uddannelse 2,5 års erfaring inden for feltet. Men jeg har alligevellet spurgt min Neurolog til råds om hvilke anbefalinger han ville give udfra mine risici i forhold til følgesygdomme, mine blodprøver og omfanget af min sygdom i det hele taget. Derudover har jeg haft en fantastisk underviser(har også været ansat af ham) på studiet, som min gamle studiegruppe stadigvæk har kontakt med. Her var jeg også så heldig, at han på 0,5 kunne give mig en masse relevant omkring kosten og Sclerosen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget endegyldigt svar på hvad Sclerosen skyldes eller noget bevis for, at noget mad er bedre end andet i forhold til Sclerosen, men man ved at B- og D-vitamin, har en sammenhæng til Sclerosen. Jeg har aldrig fået påvist mangel på disse to og heller ikke i de nye prøver, men alligevel er jeg blevet anbefalet diverse kosttilskud – Disse har jeg også altid haft et ambivalent forhold til; virker det, hvor meget for meget skal man indtage, før det skader frem for at gavne og er det nødvendigt!? JA, det er nødvendigt for nogen mennesker, MEN tag en snak med din LÆGE!

Jeg er begyndt på Multivitamin(Bare for en sikkerheds skyld i følge lægen), Kalk med tilsat D-vitamin(Pga øget risiko for knogleskørhed), HUSK(For at klargøre min mave til Sclerosemedicinen, samt at det kan medvirke til at sænke mit kolesteroltal(Også en følge af Sclerosen, men det er ikke så højt så at jeg skal i medicinsk behandling og det kunne også skyldes, at jeg 4 dage før min blodprøve drak mig fuld, som en anden teenager) og sidst men ikke mindst Fiskeolie (For at øge indtaget af Omega-3, som menes at have en antiinflammatorisk modstandskraft).

Mine kosttilskud står ikke alene eller i stedet for et sundt og nærende måltid. Jeg har lavet en pagt med mig selv om at jeg skal spise fisk til frokost HVER DAG, foruden mine 1,5-2 liter vand, 4*100 g grøntsager og 2*100 g frugt, kun fuldkornprodukter og kun slik, kager og sodavand ved særlige lejligheder med andre ord: foruden De 10 kostråd. Midt i min søgen og afprøvning lykkedes det at finde en ret med fisk, min mand kunne spise og det var endda en FISKESUPPE :O Den er god til børn og voksne der skal lærer at spise fisk.

Det var et meget teknisk indslag i dag, men ikke desto mindre vigtigt for mig at synliggøre, at det også er besværligt at navigere i de mange diæter, kostråd, kosttilskud osv selvom man er uddannet og arbejder indenfor feltet.

Med viden fra min Neurolog, min gamle underviser, min egen viden og erfaring er jeg så småt ved at finde en balance mellem De 10 kostråd, med fokus på madens antiinflammatoriske egenskaber og et normalt børnefamilie liv, så ungerne ikke bliver madforskrækket.