Fisk, fisk, fisk og atter fisk

Hverdagen – Ret nemt

15068697864921398067722Endnu et indlæg om mad på godt og ondt.

Jeg er vel blevet farvet af min uddannelse, men er også madglad, eller jeg var madglad.

Jeg holder stadigvæk ret meget af at lave mad, bage kage og bare bruge tiden i køkkenet, men desværre er lysten til at spise det efterfølgende bare ret meget væk. Det positive er, at jeg har lidt depoter, der ikke tager skade af at blive brugt lidt, men det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, sundt eller rart.

Jeg har svært ved at overskue tingene, holde koncentrationen og huske tingene efter jeg fik min diagnose; Jeg kan bare ikke få styr på tankerne!!

En uge efter jeg havde fået min diagnose, skulle vi til Svigermor og spise – jeg ville overraske med en dessert – en dessert jeg havde lavet mange gange før, men jeg kunne pludselig ikke huske rækkefølgen: byttet om på en simpel ting som æggesnapsen og de luftige æggehvider, som jo så betød, at desserten blev meget tung. Det irriteret mig og fik mig til at knække sammen i gråd. Den var dog spiselig og min madglade mand kvalte sig selv i to; måske bare for at gøre mig glad, måske, men det gjorde mig dog alligevel lidt glad!?

Det værste var i torsdags/fredags, hvor jeg står og laver manden og datterens madpakker, jeg observere godt, at jeg kun efterlader en skive rugbrød, og minder mig selv om at det skal jeg huske at købe i løbet af dagen. Fredag morgen skal manden lave madpakke til datteren – HOV JEG HAVDE IKKE KØBT RUGBRØD. Manden smører den ene skive der var, giver lidt grøntsager med og en 20’er til kantinen. Da jeg henter hende fra skole siger hun, mor jeg er sulten – Når for den, var der ikke noget du kunne lide i kantinen? Mor, kantinen var lukket, så jeg kunne ikke købe noget.! Når ja, havde jeg ikke også læst det på Forældreintra i løbet af ugen? Jo det havde jeg, men havde ikke bidt mærke i det, da hun aldrig har brugt den til andet end en mælk!!! Og datteren havde måtte forklare vennerne og lærerne, at mor og far nok havde glemt det fordi de har så travlt efter, mor har fået at vide hun har en sygdom. VERDENS DÅRLIGSTE MOR, med en mega dårlig samvittighed blev lige en realitet! Det må og skal ikke ske!

Åndsvagt at det betyder så meget, men det er en frihed jeg har haft, at jeg godt kunne lave mad både med og uden opskrift, nu desværre kun efter opskrift – både fordi jeg ikke kan overskue selv at opfinde den dybe tallerken, men også fordi jeg ikke kan holde koncentrationen, så jeg skal have en slavisk plan jeg kan følge.

Det kan tælles på to hænder(Hvis ikke én), hvor mange “RIGTIGE” måltider jeg har indtaget, og de er indtaget i selskab med familie og venner, det betyder meget, at fokuset ikke ligger på maden. Men da jeg jo er et forbillede for mine unger, hjælper det jo ikke, at jeg sidder og stikker til maden og det giver et ekstra psykisk pres hvilket øger kvalmefornemmelsen og gør det endnu sværere, at få maden i maven, hvor den jo skal ned før den gavner. Derfor er det nemmere når vi ikke kun spiser os 4, så er fokus nemlig også væk fra mig!

Jeg er sådan en der bliver mæt(Fyldt op) mens jeg tilbereder mad, og jo længere tid jeg anvender i køkkenet af gangen på at producere et måltid, jo mindre appetit har jeg tilbage, derfor er vi herhjemme begyndt at købe mad fra RetNemt(Nej det er ikke en reklame!), da de levere til hoveddøren, med alle råvare, samt opskrifter. Vi har valgt måltiderne kun må tage 30 min at forberede, da min mand så også gider at lave mad, hvilke gør at jeg kan spise lidt mere når han tilbereder det(unfair fordeling, når han nu også passer et fuldtidsjob, skal passe på mig og ungerne og ofte også står for det huslige, men desværre sådan det ser ud lige nu). Men endnu bedre gør det også at jeg kan overskue at lave maden nogen dage, men samtidig også at vi ikke skal bruge en masse tid på indkøb osv, tid vi så kan tilbringe sammen alle 4 <3

Igår havde min lillebror og lillesøster inviteret mig ud til søskendehygge, hvor vi spiste og drak sodavand(Jeg protieret, at det var her jeg havde lyst til at bruge min “syndekvote”, og at den så stod på vand resten af dagen), jeg fik tid til mig, og tid med mine søskende, det gav bonus på overskudskontoen!

Overskudet blev brugt til at lave henkogte pærer og Gelatte til søde venner om aften. Aften stod på børn(På godt og ondt), burgere(jeg fik desværre kun lige godt og vel ½ klemt ned – ligegyldig viden, men sætter det meget godt i perspektiv, hvad det er jeg kæmper med), brætspil og afsluttet med en disney film, hvor alle havde kastet sig i sofaen!!

I dag søndag er en rigtig søndag og energi/overskudskontoen er tom, men alligvel brugt helt perfekt med en langsom opvågning, rens af ande- og kaninbur, en Gelatte samtidig med en rundtur i Plantorama og nu udfladning på sofaen.

!Andre lever for at spise, lige nu spiser jeg for at leve!

PEACE OUT

Ingen kommentarer endnu

Nysgerrig på mere - så følg bloggen og min Instagram! Kommentere gerne med ris, ros eller spørgsmål.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fisk, fisk, fisk og atter fisk