Velkommen til verden med en kronisk sygdom

Træthed

fb_img_1508181326368Ord kan ikke beskrive den tsunami af træthed der kan oversvømme min krop fra det ene øjeblik til det andet😴

Igår var en skøn dag, ungerne holder en velfortjent efterårsferie og min lillesøster havde stablet en tur til Bonbonland sammen med hendes kæreste, min lillebror, hans kæreste, vores mor, mine to unger og mig.

Jeg stod op kl 6 – har ikke svært ved stå tidligt op; jeg springer næstmest ud af sengen når jeg bliver vækket af min bedre halvdel eller uret. Igår var ingen undtagelse, jeg stod op og smurte madpakke til manden og derefter madpakker til alle os der skulle i Bonbonland inkl at bage pølsehorn – overskud😁

Vi gik rundt i 6 timer; fra åben til luk, vejret var med os og det var rent hygge på højeste plan. Den største forsat til mormor og sov der, den mindste han ville sove med mor og far.

Igår da jeg var ovenpå i overskud og energi fik jeg (desværre) lovet børnene at vi skulle i Zoo i dag med 2 af mine veninder og deres unger. I morges da jeg så vågnede kl 6, var jeg færdig – HELT FÆRDIG, som i færdig med færdig på. Jeg havde ondt i mit højre ben, lænd og ryg, var kvalm og bare møg træt i hoved og krop. Så fra at have været mønster mor (aka spelt mor😝) igår, blev jeg til den værste mor idag, der simpelthen ikke kunne holde hvad hun havde lovet. Heldigvis tog ungerne det forholdsvist pænt og vi endte med at købe morgenbrød med til mormor og den mindste lokket mormor til at lave pandekager.

Derefter stod den på sofahygge med film, hækleri og fingerstrik – eller det vil sige ungerne og mormor var aktive, jeg lå fladet ud som e pandekage med dyne i sofaen og sov on an off fra 9-16.

Hvad skulle man gøre uden en mor!? Ja jeg ved det ærlig talt ikke, og dage som i dag bekræfter bare, at jeg har den bedste familie.

At man kan være så træt kan være svært at forklare følelsen af og det kan være svært for andre at forstå man er træt, når man intet har lavet – træthed kan avle træthed, bevares, men her kommer trætheden som et lyn fra en klar himmel – og slår mig fuldstændig i bredderne.

Så efter at have lavet boller i karry, efter sønnens ønske, har jeg nu smidt mig på min egen sofa og ser frem til en bedre dag i morgen, så vi kan komme ud og få lidt luft.

Note til mig selv: Lov ikke og sig intet til ungerne før på dagen 🙂

Ingen kommentarer endnu

Nysgerrig på mere - så følg bloggen og min Instagram! Kommentere gerne med ris, ros eller spørgsmål.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til verden med en kronisk sygdom